laura illeborg
Udgivet på Rec Art 1998
1. en at tygge på
Kan nogen tro de ved hvordan
det kan være muligt at man kan
forsvinde i en by der ikke kan
rumme mer end en enkelt million
måske lidt fler
Hvordan kan han synke i jorden
blive væk og forsvinde helt
som havde han taget billetten
til en fjern og ukendt planet
Jeg leder i porte og gader
kigger bag hjørner og hegn
ser i mylder og vrimmel
i klart i dis og i regn
Jeg ved egentlig ikke hvad
jeg egentlig ville sige
skulle det flaske sig sådan
han kom min vej forbi
måske er det godt at gå søerne rundt
at lede og længes er muligvis sundt
måske er det hmm åh
godt at have nogen at gå og tygge på
Jeg genkender silhouetter
jeg aner en ryg og en gang
for derefter ikke at kende
den mand som ikke er ham
2. ingen steder
Du er såret og snydt
tårer i stride strømme
åbne sår og bristede drømme
spørger hvor jeg er
og hvad jeg måtte føle
Men jeg er ingensteder
og føler ingen verdens ting
Jeg sidder uroligt på stolen
og tænker hvad kan klokken mon være
du taler om ansvar
og evnen til at nære
føle og nære føle og være
Men jeg er ingensteder
og føler ingen verdens ting
Så jeg går ud og ingen steder hen
imens jeg føler ingen verdens ting
Så jeg går ud og ingen steder hen
og føler ingen verdens ting
Jeg er nødt til at gå
for at tænke mig om
siger jeg og glemmer
hvorfor jeg kom kom
for at være til stede føle og nære føle og være
Så jeg går ud og ingen steder hen
imens jeg føler ingen verdens ting
så jeg går ud og ingen steder hen
og føler ingen verdens ting
3. sværger og lover
Nordenvind tag mit hjerte med
hen til et koldt og ufølsomt sted
hen til kun kulde og øde
væk fra det varme og søde
nordenvind tag mit hjerte med
For mit hjerte har såret og snydt
skammeligt over for rødt
jeg kan ikke regne med det
så nordenvind kom og tag det
mit hjerte har såret og snydt
Lad det ligge på klipper golde
på isbjerge øde og kolde
lad det frysende sove ind
hører du nordenvind
lad det ligge på isbjerge kolde
Når der så er gået et par dage
søndenvind tag og hent det tilbage
det er det eneste hjerte jeg har
jeg lover intet skal blive som det var
søndenvind tag og hent det tilbage
Og søndenvind jeg sværger og lover
at det så er gået helt over
at det holder sig inden for stregen
straight ahead ud af landevejen søndenvind
jeg sværger og lover
4. himalaya
Jeg sidder lige her
og gifter mig med dig
og går derfor udfra
at du ikke vil sige nej
det er selvfølgeligt lidt besværligt
at du ikke er til stede
og derfor ikke aner
hvad du egentlig burde vide
Jeg slår en krussedulle
og spekulerer på og om
hvis jeg kunne finde dig
telefonisk om du kom
og om du ville sige ja
og ja og ja og ammen
og om vi så skulle tage
til Himalaya sammen
Men hvad skal jeg med Himalaya
og hvad skal du med mig
hvad skal du med med Himalaya
og hvad ska jeg med dig
hvis jeg vil ud så kan jeg
tage det gule lyn
og cykle rundt og råbe
imens jeg bliver i byen
Himalaya
5. venter på imorgen
Faktisk er her lidt småkoldt
og natten er ikke rar
jeg ligger stille og ønsker
hvordan jeg ville ønske den var
Hvordan du ikke ville ligge
uden at ymte et ord
hvordan jeg ikke ville ligge vågen
uden at sove spor
Jeg ligger tavs og venter på imorgen
jeg ligger her og venter på imorgen
Hvordan min frysende krop
ville lægge sig ind til dig
og fylde dig med fryd
og med skælven som du ville fylde mig
Hvordan vores skrammer og sår
ville heles og vendes til godt´
og øjne åbnes
og se skønhed i stort og i småt
Men jeg ligger tavs og venter på imorgen
du ligger tavs og venter på imorgen
jeg ligger her og venter på imorgen
du ligger der og venter på imorgen
6. hengemt og halvsyltet
Jeg kunne tænde et bål i hjerte
og gå førend natten blev lys
jeg kunne skabe lidt svie og smerte
med hede uægte kys
Jeg kunne vælte hvad nænsomt er bygget
og trampe topskud ned
jeg kunne tænde et bål i et hjerte
og bare lune mig lidt derved
Men jeg er hengemt og halvsyltet
flov og forknyt
cykler på fortorvet over for rødt
sparker til spande
og væltede træer kniber en tåre
kan ikke lade være
Mit blik er slukket
min høne er plukket og hvad værre er
min styrke er fjer
tro som en torsk
IQ som en gås
dvask og dorsk
og fuld af vås
Tænd en glød i et hjerte
bliv til gløden tager ved
tænd en glød i mit hjerte
bliv til ro og fred
7. levet over evne igen
Det roder det regner
hvem er min ven
midt i suppedasen
levet over evne igen
hvem skal jeg følge
hvor skal jeg gå hen
hvad skal jeg gøre
levet over evne igen
Alt for længe ude
hvorfor bliver jeg ved
hvor er jeg henne
hvem ved besked
ingen rene linier
hvad nu og hvorhen
ingen røde tråde
levet over evne igen
Kom lig mig til last
kom og stå last og brast
kom og gå ikke før
du har ligget mig last
Hvor er jeg henne
hvad er det jeg vil
hvad er der tilbage
at klamre sig til
hvem skal jeg spørge
hvor skal jeg gå hen
åndssvage dage
levet over evne igen
Kom lig mig til last
kom og stå last og brast
kom og gå ikke før
du har ligget mig last
8. hvis og hvis
Hvis jeg havde mælk
ville jeg lave cacao
hvis jeg havde dig
ville jeg kysse din mave
hvis jeg havde hundredetusinde kroner
ville jeg købe en båd og tage dig med til Trekroner
Hvis luften var ren
og vejret til at trække
hvis himlen var hel
og uden en sprække
hvis ikke jeg var dum, doven og lad
og hvis bare min cykel ikke var flad
Hvis ingen havde grund
til at græde i søvne
hvis ingen blev fyldt
af usynlige løgne
hvis true love var true og tanken var klar
og hvis bare jeg var glad for det jeg nu har
Hvis du havde mit hjerte
og jeg havde dit (hvis du havde et)
hvis det nu var umuligt at have det skidt
hvis nu at du vidste at jeg er et fund
og hvis fisk kunne leve i Øresund
9. ganske vist
Jeg svæver rundt i tomme gader
og skæver ind af ruder ind til dig
som ikke ved præcist
om jeg nu kommer
men må fornemme at jeg er på vej
for så i ly af natten at nyde søde gys
som ikke ville tåle dagens hvide lys
Ingen så os røre eller føle sidst
ingen ser det nu til aften
det er ganske vist
Jeg ved det er forkasteligt
at være fuld af rastløst mod
jeg ved at det er helt forkert
og noget syndigt rod
men jeg har dig på tungen i tanken,
i hvert et led
og mit troløse blodrøde hjerte
hamrer og banker derved
Ingen så os røre eller føle sidst
ingen vil se det nu til aften
det er ganske vist
Og efter fingres lydløse print
og hvad deraf følger
så svæver jeg hjem i det årle morgengry
og er skammeligt født på ny
10. huller i luften
Der er store huller i luften
hvor jeg har siddet og stirret mig blind
på det nærmeste jeg kommer
reflektioner over vejr og vind
Og som jeg sidder der
og ingenting kan
virker det pludselig helt forkert
at jeg ikke har nogen at sidde og stirre med
Så jeg tænkte hvis nu du ku komme
kun det så ikke være fedt
du ku se mine huller i luften
og så blive lidt
Men der er ingen kontakt med mobiltelefonen
så jeg har lagt en besked efter hyletonen
jeg har faxet og prøvet med telepati
men dig er det ikke sådan lige at få fat i
Men jeg tænkte hvis nu du ku komme
ku det så ikke være fedt
du ku se mine huller i luften
og så blive lidt
11. morgensang
Morgenen er lys
legemet er let
dagen den smiler
jeg er slet ikke træt
dynen er varm
dagen er ny
ligger og ligger hvid bomuldsblød sky
For jeg drømte om dig i nat
for jeg drømte om dig i nat
Tågerne letter
believe it or not
drømme og nat kan godt være godt
tågerne letter
dagen er klar
kanalerne blinker
på væggen sågar
Og jeg drømte om dig i nat
og jeg drømte om dig i nat
Kastanien vifter lystent til mig
med sine nyligt tændte lys
jeg vifter igen og vender mig om
for at drømme hvad jeg drømte nys
Da jeg drømte om dig i nat
da jeg drømte om dig i nat
12. sidste natsværmers død
Sidste natsværmers død
i sidste fyrfadsglød
sidste hveps er gået bort og
himlen hænger tung og sort
over Østerport
Her til aften ingen måne
væk er sommernattens lune
hver en sprække i mit sind
lukker gerne regnen ind
det er godt med vind
Godt med vind
godt med mørke
væk med lys
væk med tørke
væk med strand
væk med klit
væk med lyng og musvit
væk med dig
væk med dit
Lad lyset svinde og ugerne
gå lad mørket vinde og falde på
ikke mere du og jeg og vi
på hæld på hæld
nu går jeg i hi
farvel
13. hjemme
Jeg har været væk og længe ude
men er nu ved at komme hjem
jeg mærker endelig savnet
efter dig og dit igen
Troede du var borte og forsvundet
for du var ingensteder henne
jeg var ude længe
men mærker nu at jeg er hjemme
Hjemme
Troede ikke du var mere at finde
ledte længe og i blinde
at varmt var blevet koldt
hvad der var os var glemt og goldt
Så lægger dagen langsomt til
snart er døgnet forbi
på tage og tagspær anes nu
morgenens blegrøde sti
Hjemme