laura illeborg & Niels Dahl
2024
*
En sensommer eftermiddag i september på min mors altan ved skt Jørgens sø – alt er godt.
Atter i vater
Hængepilen hænger ud over Sankt Jørgens Sø
en stynet strejfer stirrer på en Schnauzer
som giver sig til at gø
Det er sidst på dagen i september
solen hænger også ud
der er ro på lægterne
alt er godt
det ved Gud
Med dig i tankerne og i det store hele
ånder jeg frit og lettet op
i denne min stund
vis på at jorden er rund
i denne min stund
atter i vater
Fiskehejren skifter ben fra det ene til det andet
en svane lander, ja som en svane
brusende på vandet
og forstyrrer derved to blishøns
og en lappedykker
mens duerne flyver op over
det Ny Teater
som smykker
Med dig i tankerne og i det store hele
ånder jeg frit og lettet op
i denne min stund
vis på at jorden er rund
i denne min stund
atter i vater
*
Når man har tømt et område i sin hjerne for et ikke længere ønsket indhold, og det nu fremstår helt og aldeles tomt bortset fra spindelvæv og……nogle siger der er set et spøgelse.
Spind
I det område af min hjerne
hvor du plejede at husere
spinder eddekopper nu på livet løs
ellers sker der ikke så meget dér
det siges at det spøger
men det er bare noget man siger
det siges at det spøger
men det er bare noget man siger
Siden du forsvandt
som dug for solens stråler
har det før omtalte område stået tomt
fraset mængderne af spindere
som er fast determinerede på at
blive det tommes vindere
fast determinerede på at
blive det tommes vindere
midt i spindelvæv og støv
siges det at det hænder
at en vag og dunkel skygge dukker frem
og ter sig som den boede i dette rum
men det er opspind
der er intet mer
ligegyldigt hvad de siger
der er tomt
der er tømt
der er ikke en pind
udover spind spind spind spind
*
Om at grave et minde frem om en med øjne så dybe som hav.
Mindet
Dit minde er hengemt og støvet
i aften vil jeg børste det af
let bedrøvet og bedøvet
vil jeg se hvad der er tilbage
Af mindet om det der var dig
den gang du var sammen med mig
sløret, uskarp og slidt aner jeg
konturen af dit kontrafej
Når jeg får løftet slørene
stillet skarpt og tørret støvet af
ser jeg dig stå ung og forfløjen
en sensommereftermiddag
Med øjne så dybe som hav
og ferskvandsperler som tænder
på bar bund står du og rækker
mig dine smukke hænder
så tager du ømt mine i dine
og sammen går vi planken ud
siden gik vi forbi hinanden
havererede skibsbrud
mindet stod skarpt og intakt
blot det blev børstet af
nu lader jeg det synke til bunds
minderne har jeg da lov at have
med øjne så dybe som hav
og ferskvandsperler som tænder
på bar bund står du og rækker
mig dine smukke hænder
*
“Mit falmede jeg” og “Stik imod alle planer” blev ved med at rumle rundt i mit hovede, sætningerne endte i denne her sang.
MIT FALMEDE JEG
I mit stille sind
stik imod alle planer
føler jeg at jeg skulle
have fulgt dig til dørs
Men jeg så dine øjne flakke
og alene af den grund
lod jeg dig ligge
alene af den grund
Så nu tager jeg mit gear og mit grej
og mit falmede jeg
og går igen, går igen
går min vej, går min vej
ned ad ensomhedens gade
forbi vintermørke træer uden blade
forbundet med dem føler jeg mig
uden dig
Og nu tager jeg mit gear og mit grej
og mit falmede jeg
og går igen går igen går min vej
går min vej
*
En sten var faldet fra mit hjerte, og jeg følte mig virkelig lettet, så lettet at jeg var lidt bange for om jeg ville begynde at svæve, og det endda selvom jeg ikke hører til de mindste, jeg overvejede at låne min mors hunds snor.
EN STEN ER FALDET FRA MIT HJERTE
En sten er faldet fra mit hjerte
godt nok en lille en
men hey en sten er en sten
jeg føles let som en fjer
nu den ikke er der mer
En sten er faldet fra mit hjerte
så jeg letter lidt
jeg svæver kvit og frit
over den nok så grønne jord
jeg sku måske have været i snor
Lad sten falde fra hjerter
lad tunge damer lette
lette som stjernedrys
mod nymånens gamle lys
Så ser du i nymånens skær
svævende på himlen
en dame i stjernevrimlen
så er det den slags der sker
når damer bliver lette som fjer
så Smil og vink
smil og vink
let på hatten mod damen i natten
og nymånens gamle lys
En sten er faldet fra mit hjerte
så jeg letter lidt
jeg svæver kvit og frit
over den nok så grønne jord
jeg sku måske have været i snor
En sten er en sten
jeg føles let som en fjer
nu den ikke er der mere
*
Når man står midt på gulvet med en krøllet post-it lap med en nedkradset 2020 plan i hånden, uden at ane hvorfor eller hvordan man havnede dér, men med visheden om at 2020 forlængst er gået. At være så blå, at man må ud at gå, i det grå – i støvregn.
STØVREGN
Jeg står midt på gulvet
luxusfortabt
med min 2020 plan
på en post it lap
og er sikker på der var noget jeg sku
men har glemt det i samme nu
I støvregn
Tættere på at give op
than ever before
tager jeg min allweather coat
og går ud i det grå
for måske i støvregn at falde til ro
ro i det grå ro i at gå
i støvregn
Under grædende grene i regnen
midt i glemslens høje græs
sjosker jeg rundt om mig selv
mens det hele går på hæld
i støvregn
i støvregn
i støvregn
*
Når man i nattens mulm og mørke sætter sin lid til tankens kraft og telepati, for så når dagen gryr at erkende at det (igen) ikke virkede.
DIT NAVN I NATTEN
Jeg siger dit navn højt for mig selv i natten
det er ganske gratis for der er kun mig
og så natten som ser den anden vej
Uhh dit navn i natten
dit navn i natten
Jeg siger dit navn højt for mig selv i natten
som ku du trylles fra absent og mytisk
til noget decideret fysisk
uhh dit navn i natten
dit navn i natten
Jeg har dig på tungen
i tanken og på hjernen
her i natten under stjernen
som blinker ude på himlen
i det der plejer at være stjernevrimlen
men i nat er der kun en
i nat er der kun en
uhh dit navn i natten
dit navn i natten
Jeg siger dit navn højt for mig selv i natten
men må når lyset bryder frem konkludere
at du og natten nonchalant lader mig være
Uhh dit navn i natten
dit navn i natten
*
Nogen var taget til New York, jeg havde corona, og måtte blive hjemme, følte mig ene og forladt, derfor denne.
Jeg hører intet fra dig
Vinden slår over i storm
mørket har sænket sig
forrevne river skyerne i månen
og jeg hører intet fra dig
Jeg hører intet fra dig
Fjorten dage er gået
jeg har talt hvert sekund
jeg er led og ked af at tælle
at tælle sekunder gør ondt
Jeg hører intet fra dig
Forstår mig ikke på sekunder
ved ikke hvor de går hen
men ved når de endelig er gået
kommer de ikke igen
Jeg hører intet fra dig
Men ikke ti vilde ville ku
få mig til at gribe knoglen nu
og være den der slog først
desuden er der ingen vilde tilbage
det var i gamle dage
så jeg slår mig på tørst
Jeg hører intet fra dig
*
Denne her handler om en endnu en aften ved søerne, en efterårsaften, om at håbe at han kommer tilbage med smøgerne og sig selv, og om gerne at ville blive her lidt endnu.
Håber himlen må vente
Du går ned efter smøger
solen går om bag Riget
søen blinker i tusmørkets skær
natten er nær
Håber himlen må vente
håber du kommer igen
håber himlen må vente
håber du kommer igen
Mørket sænker sig hurtigt
året hælder i sin gang
skarver skriger fra fugleøen
den sidste kastanjes sang
Håber himlen må vente
håber du kommer igen
håber himlen må vente
håber du kommer igen
Trafikken mindskes i krydset
Dag Hammarskjold falder til ro
jeg set Irmahønen lægge sinde æg
på Dronning Louises bro
Håber himlen må vente
håber du kommer igen
håber himlen må vente
håber du kommer igen
*
En kærlighedserklæring til en som har nederen.
MIT DU
Du virker en smule fraværende
er der grus i dit maskineri
har katten taget din tunge
har du ikke mere at sige
Står du på bar bund
er du spredt for halve vinde
er du ude af kurs
som ingen sinde
Så kom læg dig her
vi ordner det i morgen
vi når det helt sikkert alt det vi sku
vi kan alligevel ikke gøre noget ved det nu
kom læg dig her min darling mit du
kom nu
Er dine fødder ømme
er din plan gammel og slidt
er der frost på udsatte steder
er det hele for meget
og for lidt
Så kom læg dig her
vi ordner det i morgen
vi når det helt sikkert alt det vi sku
vi kan alligevel ikke gøre noget ved det nu
kom læg dig her min darling mit du
kom nu