laura illeborg & channe nussbaum
Udgivet 23. februar 2018 på Target Records
1. selv nørrebro
Stjerner leger på himlen
månen er oppe i nat
på kirkegården mijaver
måske det er Muggers kat
Har en fod i døren
en skrue i vandet
og godt fast i et hængende hår
såvidt jeg forstår
Alt ånder fred og hvile og ro
over Øster og Vester selv Nørrebro
alt ånder fred og hvile og ro
over Øster og Vester selv Nørrebro
Står mer end jeg falder
er bedre til at give los
beder til at tagsten og højresving
ikke rammer os
Vil læne mig tilbage
lade hvilen lægge sig lidt
lytte til katten i gården
og blive natten kvit
Alt ånder fred og hvile og ro
over Øster og Vester selv Nørrebro
alt ånder fred og hvile og ro
over Øster og Vester selv Nørrebro
2. månen ligger på gulvet
Månen ligger på gulvet
det er længe siden du var her
den ser så romantisk ud
i sit mælkesølvmåneskær
jeg ville række ud
hvis du havde været mig nær
men det er længe siden
alt er længe siden her
Sket er sket
i mælkesølvmåneskær
hvorom alting er
i sølvmånemælkeskær
Månen ligger på gulvet
præcist som den har redt
og bortset fra lyset fra månen
har mørket lagt sig over denne planet
jeg ville ikke have bedt om mere
hvis du havde ladet mig være
men det er længe siden
alt er længe siden her
Sket er sket
i mælkesølvmåneskær
hvorom alting er
i sølvmånemælkeskær
Månen ligger på gulvet
det er længe siden du var her
den ser så romantisk ud
i sit mælkesølvmåneskær
månen ligger på gulvet
præcist som den har redt
og bortset fra lyset fra månen
har mørket lagt sig over denne planet
3. kviksølv i dit kølvand
Der er kviksølv i dit kølvand
og i sporene hvor du går
der er vredne vibrationer
der er slanger i dit hår
Bare du ville returnere
det du tog fra mig i går
det du sagde du bare sku låne
det jeg sagde du ikke måtte få
jeg skulle have set det komme
skulle have boltet og forskanset
Jeg skulle have spærret af med bomme
skulle have hoppet og danset
Du er en hylende hyæne
du er et tveægget sværd
du kan hugge du kan dræne
og tage pusten fra enhver
Bare du ville returnere
det du tog fra mig i går
det du sagde du bare sku låne
det jeg sagde du ikke måtte få
jeg skulle have set det komme
skulle have boltet og forskanset
jeg skulle have spærret af med bomme
skulle have hoppet og danset
I mine øjne er du ikke
nogen særligt fandens karl
bare en lusepuster hustler
en fordampet kannibal
4. overvintret igen
Der ses knopper som grønnes og træer som skønnes
og folk som tager frakkerne af
mørke og kulde og tungsind
må vige for den skimrende dag
Nogle går ud bare for at være i luften
og ikke gå noget særligt sted hen
og honey min honey og alt andet lige
det ser ud som at vi
overvintrede igen
Uhh overvintret igen
Der høres solsortes sang nok nok engang
når solen står op og går ned
legende liflig og lysende let
og timerne flyver afsted
Man misser mod lyset lyset bag skyen
man drømmer dagene hen
og honey min honey og alt andet lige
det ser ud som om vi
overvintrede igen
Uhh overvintret igen
Det er stadig koldt om natten
og regnen tager til
5. på bare tæer
Jeg ville gå til verdens ende
endda på bare tæer
jeg ville ikke ku lade være
jeg ville gå til verdens ende for dig på bare tæer
Og når verdens ende var nået
ville jeg løbe tilbage igen
da du er min elskede
og min bedste ven
Og så blive ved din side
præcist hvor jeg helst vil være
til vi til sidst skal tilbage
til verdens ende sammen på bare tæer
6. morgenfrue (nat i sønderho)
Hvis jeg havde mod
hvis jeg havde tid
hvis jeg havde et sted
og jeg vidste du var på
og ville tage mig med
Men jeg ved ikke hvor du er
jeg ved ikke hvor du har været
jeg tager ingenting for givet
så meget har ja da lært
Uh men jeg ku være din morgenfrue
og så ku du være min midnatssol
Uh jeg vil være din morgenfrue
og du min midnats sol
Nu er det nat i Sønderho
og vi er kun os vi to
mig og den gamle mand i månen
som er mig evigt tro
Men måner de går ned
selv på det her sted
hvor det eneste jeg ikke ville
var at være i fred
Uh jeg ku have været din morgenfrue
og så ku du være min midnatssol
Uh jeg vil være din morgenfrue
og du min midnats sol
7. tjille tjille
Lad os glemme alt dit shit
lad os glemme mit
tjille tjille
ligeså stille
tjille tjille
Tjille tjille
kom du milde
lad os ligge musestille
uden hoved eller hale
tjille ind i dvale
Tjille tjille
ligeså stille
uden nogen ting at ville
uden nogen ting at skulle
tjille tjille uhh
Lad os glemme alt mit shit
lad os glemme dit
lad os lad os
åh lad os bare tjille lidt
lad os glemme alt
og bare tjille lidt
8. under månen et sted
Lod du årene gå
lod du bare stå til
på må og på få
hverken fra eller til
Lod du dage passere
under solen et sted
formåede du bare
at forsøge at følge med
Går du til spilde
går du rundt om dig selv
var det ikke det du ville
men det du gjorde alligevel
Lod du dage passere
under månen et sted
formåede du bare
at forsøge at følge med
Dagene går og går
de flyver afsted afsted
og alt du formår formår
er blot at følge med
tiden den går og går
den flyver afsted afsted
og alt du formår formår
er tilnærmelsesvist
at følge med
9. milde svale forfald (efterårsskovbryn)
Milde svale forfald
åh at visne så vakkert
gyldnes og falde til jord
i midten står jeg måbende
mellem guld
for siden at svæve med vinden i vejret
og hvirvlende hvirvles omkuld
for atter at svæve med vinden i vejret
og hvirvlende hvirvles omkuld
Lille svale forfald
åh at lande så let
i skovbrynets brynede guld
formuldende ende i
blød muld
for siden at svæve med vinden i vejret
og hvirvlende hvirvles omkuld
for atter at svæve med vinden i vejret
og hvirvlende hvirvles omkuld
10. søvnløse forsommernat
Syng for mig solsort
syng midt i nattens mulm
midt i min søvnløse forsommernat
syng sorte syng mig omkuld
sorte solsort syng mig omkuld
Syng hvordan hylden vil lyse
lyse i tusmørkets skær
åh syng åh syng mig
så jeg ved
at jeg ikke er helt alene her
11. aftenbøn
Vi har vel mindre
end vor levede tid tilbage
og det kun selvfølgelig
hvis ikke døden henter os før
Uafsluttede halvvejs
på ingen måder mætte
heller ikke af dage
det beder vi til at han ikke gør
Men hvis vi får lov at gå tiden ud
og ende som afsluttede kapitler
vil vi love at give det et skud
at være lysets og lykkens disciple
Hvis du så Vor Herre
vil holde hånden under og over
og puste glæde og ro
og klippefast tro
ind i os og vor flok
når vi sover