laura illeborg & jens lysdal
Udgivet på ArtPeople 2004
1. hjertekamre
Mit hjerte det har to kamre
et der banker og et der hamrer
kan det mon deles i to
og ville det så falde til ro
Mit hjerte det slår og det slår
det følger mig hvor end jeg går
kan jeg være sikker på det
at hjertet vil følge med
Kan mit hjerte være taget af sted
uden jeg selv er fulgt med
kan det være stukket af
og ladt mig ene tilbage
Hvor mange slag det så har tilbage
det er ikke noget mit hjerte tager sig af
dag og nat nat og dag
hamrer mit hjerte derudaf
Og for hvem det slår sine slag
det er mit hjertes helt egen sag
det bestemmer det selv
der er ikke noget at gøre er der vel
Kan mit hjerte være taget af sted
uden jeg selv er fulgt med
kan det være stukket af
og ladt mig ene tilbage
2. kan ikke huske
Nu har jeg glemt alt
pakket dig ind og lukket skuffen i
og vil aldrig mere dvæle ved
hvad det er ved dig jeg egentlig godt kan li
Kan ikke huske hvad du hedder
eller adressen hvor du bor
skal lige til at slette dine numre
fra mobilen på mit bord
For nu er du kun en svag erindring
en jeg kendte lidt engang
det er helt ude af proportioner
at du lægger ryg til denne sang
Kan ikke huske hvor vi gik
kan ikke huske hvad vi fik
kan ikke huske dit blik
kan ikke huske
Sku jeg nogensinde komme i tanke om
hør gad vide hvordan det går
naturligvis så taler jeg om
om mange herrens år
Ja så ville jeg ikke vide
ikke have den fjerneste idé
om hvor jeg skulle begynde at lede
hvor jeg ville få dig at se
For nu er du kun en svag erindring
en jeg kendte lidt engang
det er helt ude af proportioner
at du lægger ryg til denne sang
Kan ikke huske hvor vi gik
kan ikke huske hvad vi fik
kan ikke huske dit blik
kan ikke huske
Kan ikke huske at du sagde kom her
kan ikke huske at du kyssede mig der
kan ikke huske at jeg ville have mer
mer mer mer mer
3. den mælkehvide måne
Den mælkehvide måne er hverken
mere eller mindre fuld end mig
altså ikke særligt men herligt
synes jeg
Som jeg har forstået det rammer
solens stråler månens blege kind
og derved kan man stirres blind
i mælkehvidt måneskin
Fulde måner fulde himle
fulde mig
stirret blind i månestråler
tænkende på dig
Du er ligeså fjern for mig nu
som månen er for solens gule skin
men nu og da rammes jeg af dig
som solens stråler månens kind
Fulde måner fulde himle
fulde mig
stirret blind i månestråler
tænkende på dig
4. lad den ligge
Dybt i hjertekulen
rundt i mavehulen
nærmest som sult ligger
længslen og gnaver og tigger
I luften inde i lungen
i spyttet under tungen
nærmest som tænder der skærer
ligger længslen og nager
Uh lad den ligge
uh lad den ligge
uh lad den ligge
og tigge
Øverst i hver en hårrod
nederst i ben og i fod
nærmest som negle kan nive
holder længslen mig i live
Uh lad den ligge
uh lad den ligge
uh lad den ligge
og tigge
I lever og i nyre
næsten lisom syre
nærmest som kemiske væsker
ligger længslen og ætser
I alle nervetråde
næsten uden nåde
nærmest som skrammer der bløder
ligger længslen og gløder
Uh lad den ligge
uh lad den ligge
uh lad den ligge
og tigge
5. på må og få
Som farven i en sennepsmark
som spætten i en birkebark
som sukker i en te
som barn at røre ved
Som sol på oktoberjord
som blå syren et sekund i flor
som regn på en dag i maj
som bølgeskvulp mod kaj
Som dine øjne grå
og mig der famler rundt i dem
på må og få
Som ekko i en trappegang
som lyden af en solsorts sang
som duften i en sommernat
som pynten fra en nytårshat
Som stjernetæpper lyseblå
som klippefast at lide på
som blåt og gult og rødt
som levende og dødt
Som dine øjne grå
og mig der famler rundt i dem
på må og få
6. burde
Burde gribe fat om nældens rod
stramme op fra isse og til fod
burde gøre som de siger
ikke være til fals for tomme ord og smiger
Burde nok fundere over andre ting
end gamle blege måners hvide skin
burde ikke sidde her
bare fordi jeg ikke kan lade være
Burde ikke bære nag
burde nyde hver en givet dag
burde ikke bare
burde ku klare
burde min bare
Burde tjene et minimum af penge
burde ikke sidde oppe så længe
burde bare ku lade være
burde klart akkumulere mere
Som man bør og behager
jeg angrer og beklager
and then again
men måske snarere
burde forsvare
burde min bare
Burde ikke…
7. syren
Jeg kørte hjem på cykel ond i sulet
noget sad i klemme
vist et sted i hjulet
men det var ikke bare det
det ku jeg føle
nej det var som sædvanlig simpelthen
det hele
Lige der ved Nørreport der cyklede jeg
der synet siden duften
ramte mig
over Botanisk Haves gitter
smukt udsvungne syrener
frydefulde knapt
udsprungne
En duft så tæt af forårsminder glade
strøg jeg igennem
midt i Gothersgade
syrener ør og svimle
forårsgave
i regnvåd maj ud fra
Botanisk Have
Til helvede med sul og med det cykelhjul
faen tag det hjul
og tag det onde sul
i hvert fald imens jeg kører
forbi syren
er endnu intet omme og
for sent
8. mens jeg kører ud
Tekst af Laura Illeborg og Jens Lysdal
Det der er bag mig bliver fjernere og fjernere
her er hverken måne sol eller stjerner
kun nattegrå dynger af regn
mens jeg kører ud
Regnen gør sit på forruden af bilen
viskerne deres i den stille silen
kun nattegrå dynger af regn
mit tørre blik på vejen
Mens jeg kører ud
mens jeg kører ud
I et kort sekund
i evigheder
er jeg overalt
og ingensteder
Dråberne falder nu ned over bilen
selv er jeg sikker bag sikkerhedsselen
og alt det der er derude
viskes væk fra ruden
Mens jeg kører ud
mens jeg kører ud
9. alt kan gå i stå
Hvis du ikke er hos mig nu
hvordan sku jeg så ku
finde frem
finde ud
finde hen
finde tilbage igen
Hvis jeg ikke skal være hos dig
gu ved hvilken vej
jeg så skal gå
så skal nå
gå hvor hen
finde hjem igen
Alt kan gå i stå
mens alt bliver ved at gå
hjulene snurrer og hjerterne slår
time for time
og år efter år
alt kan gå i stå
10. det knasende tørre
Det er ikke fordi at det er lørdag nat
sådan cirka midt i maj
det er sådan set heller ikke fordi at
det var først i august at jeg sidst hørte fra dig
Det er mere fordi at klokken er to syvogfyrre
og det pludselig er mig alt om at gøre
at du ved at jeg har mit på det tørre
for du forsvandt faktisk uden at spørge
Det er ikke fordi jeg bruger al min vågne tid
og heller ikke den når jeg sover
på at kredse om og dvæle ved mindet om dig
det er lang tid siden du gik over
Men det er sådan at det har jeg altså så
mit på det knasende tørre
og selvom det er sent nu så ved du så det
for det er ligesom at du glemte at spørge
Det er ikke fordi…
11. paradis
Skrevet af Jens Lysdal
Nogen tanker tænker helt sig selv
selvom man ikke har tid så kommer de alligevel
de banker ligeså tyst og stille på
som om der ikke var noget særligt de sku nå
Her er én der bankede på i går
glæder vi os egentlig over det vi får
et barn der kysser poten på sin kat
en tanke varm og klar en iskold vinternat
Vi lever i et paradis
et paradis
Lys af glæde i din datters blik
der forlænges af at dele det hun fik
en ødsel regn af gaver overalt
så vi næsten ikke har tid til at få dem talt
Vi lever i et paradis
et paradis
Nogen tanker tænker helt sig selv
som om de ikke var lavet inde i dig selv
nogen prøver at tale dem ihjel
men sekundet før man sover kommer de alligevel