BIOGRAFI

København har altid været ramme om Laura Illeborgs sange. Som en af de få i sin generation gjorde hun byen hun levede i og de mennesker, der levede i den til ramme om sin meget personlige og ofte minimalistiske tekster.

På sine plader gik hun ind i sin tid, som den så ud fra Søerne, Kompagnistræde, Christianshavn, eller hvor hun end befandt sig. Hun har skrevet om det nære, om mænd, der kom og gik, om børn, om savn og kærlighed og om eksistens. Som datter af kvindekampsgenerationen har hun ført spørgsmålet om pige og kvindeliv ind i en mere personlig sfære. En sfære der handler om valg og fravalg, og som sådan blev hun et talerør for en generation af bevidste piger.

Den nordiske tone præger mange af hendes sange, og kombinationen af enkel popmusik og underfundige tekster er altid blevet vel modtaget af pressen, der ofte har udnævnt hende til Danmarks fineste repræsentant på sit felt. Hun var umiskendelig sin egen. Hvor mange kunstnere har svinget som vindbøjtler i en for dansk musik usikker tid, har Laura været sig selv og sin smag tro.

Lauras musikalske verden var den nære, den vedkommende. Appellen i hendes sange er ofte stærkt personlig. Sarkasmen er aldrig vrængende. Teksterne kan være selvransagende, som hos Tove Ditlevsen eller spillende med sproget som hos Halfdan Rasmusen.

Laura Illeborg var datter af ordblinde-institutleder Kristin Dahl Illeborg og historiker Steen Illeborg. Hun uddannede sig til sygeplejerske i 2006, hvorefter hun arbejdede i en årrække på Obstetrisk afdeling på Rigshospitalet. Hun var gift med kreativ direktør, journalist og forfatter Jakob Kvist. De boede i København og fik sammen tre børn.

Laura Illeborg fik en hjerneblødning under en koncert 28. september 2024, og døde 2. oktober 2024.