Hvor: Studio55, Titangade 1, 2200 København
Hvornår: 26 okt 2020 kl. 18:00 – 20:00
Kom til en akustisk Americana Koncert/TV-optagelse med Laura Illeborg, Knud Møller (Johnny Madsen), Niels Dahl (Vildnis) og Rune Funch (Lars H.U.G, Rasmus Nøhr m.fl.) Der spilles fra de seneste to udgivelser; nemlig “Det går tit godt” fra 2018 og “Exitstrategi” fra 2020. Sidstnævnte modtog bl.a. 4 stjerner i GAFFA og af internetmediet Capac en ligeledes begejstret anmeldelse, hvor anmelderen skriver: “Som teksterne er musikken især rettet mod et modent publikum, der ikke søger letfordøjelig pop, men foretrækker tekster med dybde og musik med langtidsholdbarhed. (…) Exitstrategi burde være obligatorisk pensum på de radiostationer, der tager public service alvorligt.”
Aftenen er en unik mulighed for at opleve orkesteret i en TV-koncert. Se mere og køb billetter på Billetto.