Falder Du

Laura Illeborg & Frans Bak

Exlibris Musik, 14. marts 2025

Falder Du er det sidste musikalske projekt fra sanger og sangskriver Laura Illeborg, skabt i tæt samarbejde med komponist og pianist Frans Bak. Albummet, der rummer otte sange, skrevet af Illeborg og komponeret af Bak, blev næsten færdiggjort inden Lauras pludselige bortgang i oktober 2024 og står nu som et stærkt og rørende vidnesbyrd om hendes kunstneriske integritet og dybde.

Lyt til musikken her

Læs hele presseteksten

Falder du

Blomster visner
Stjerner dør 
Jeg står og falder med dig 

Døre lukkes 
Drømme slukkes 
Jeg står og falder med dig 

Lige meget hvad der sker 
Hvor du er 
Jeg står og falder med dig 

Falder du falder jeg 

Mure sprækker 
Tiden går 
Jeg står og falder med dig 

Bjerge skælver 
Himle hvælver 
Jeg står og falder med dig 

Lige meget hvor du er 
Hvad der sker 
Jeg står og falder med dig 

Falder du falder jeg

Jeg ville ønske du sad i mit køkken

Jeg ville ønske du sad i mit køkken
og vi fik en lille en 
en for prins Knud 
og en til hans andet ben 

Jeg ville ønske du sad i mit køkken 
og snakken flød 
mens timerne fløj 
indhyllede i røg 

Jeg ville ønske du sad i mit køkken 
og vi ordnende det hele 
tårer blod og sved 
og kærlighed 

Jeg ville ønske du sad i mit køkken 
hele den lange nat 
til solen stod op 
morgenmat 

Jeg ville ønske du sad i mit køkken 
Jeg ville ønske du sad i mit køkken
Jeg ville ønske du sad i mit køkken 
hele den lange nat 

Jeg ville ønske du sad i mit køkken 
og vi ordnende det hele 
tårer og blod og sved 
og kærlighed 

Jeg ville ønske du sad i mit køkken 
Svømmed’ hen i sød musik 
Om det der er gået og alt det vi fik 

Jeg ville ønske du sad i mit køkken 
Jeg ville ønske du sad i mit køkken 
Jeg ville ønske du sad i mit køkken 
hele den lange nat

Skal jeg aldrig se dig igen?

Det er muligt
Aldrig at mødes igen 
Som jeg også har sunget om før 
Selvom man bor 
I den samme by 
Og så er den heller ikke større 

Det er dog 
Ikke den samme person 
Som jeg tidligere sang om at møde 
Hvilket jeg faktisk aldrig gjorde 
Selvom byen ikke er større end stor 

Skal jeg aldrig se dig igen 
Skal jeg aldrig se dig igen 
Skal jeg aldrig se dig igen 
Skal jeg aldrig se dig igen 
Skal jeg aldrig se dig igen 
Skal jeg aldrig se dig igen 
Skal jeg aldrig se dig igen 
Skal jeg aldrig se dig igen

Halv 9

Lyset skinner så smukt på dig
du ska´ vid´ jeg har glædet mig 
der er ikke noget galt 
jeg kan bare ikke bli´ 
jeg er nødt til at gå halv ni 

Du min gamle elskede ven 
og det er godt at sidde her igen 
det er ikke noget med dig 
det er bare fordi 
jeg er nødt til at gå halv ni 

Halv 9 – halv 9 
Jeg blir´ nød til at gå halv 9 
Halv 9 – halv 9 
Jeg blir´ nød til at gå halv 9 

Jeg har bar´ så travlt for tiden 
Jeg ved det er længe siden 
Vi fik vendt hvon´ det var 
og hvordan det ka bli 
men jeg er nødt til at gå halv ni 

Halv 9 – halv 9 
Jeg blir´ nød til at gå halv 9 
Halv 9 – halv 9 
Jeg blir´ nød til at gå halv 9 

Halv 9 – halv 9 
Jeg blir´ nød til at gå halv 9 
Halv 9 – halv 9 
Jeg blir´ nød til at gå halv 9 

Men du må ikke sidde tilbage 
Med en ærgerlig følelse af 
At det er noget med dig 
Its not you it is me 
jeg er nødt til at gå halv ni 

Halv 9 – halv 9 
Jeg blir´ nød til at gå halv 9 
Halv 9 – halv 9 
Jeg blir´ nød til at gå halv 9 

Halv 9 – halv 9 
Jeg blir´ nød til at gå halv 9 
Halv 9 – halv 9 
Jeg blir´ nød til at gå halv 9

Fnug

I tikkende sekund står solen højt på himlen
Som er meget mere end blå 
Jeg ser søgende ud over havet 
Og ville ønske jeg vidste præcis 
Hvor hunden ligger begravet 

Men som det ofte sker ved det frådende hav 
Kan jeg glemme alt for en stund 
Og min sjæl den kan danse med vinden 
Jeg fornemmer at jorden er rund 
Nu glemmer jeg alt om den hund 

Bølgerne slår mod den evige dag 
Vi er skaller, vi’ sandkorn og fnug 
Bølgernes vug drukner mit suk 
I horisonten stikker havet af 

Imens jeg misser ud imod horisonten 
Midt i solens knivskarpe skin 
Og mit blik sejler ud over havet 
Så ser jeg i modlys en hund 
Det’ der den ligger begravet

I den ellevte time

Den gamle måne
ligger halvfuld på ryggen 
lyser blegt i natten 
og ind i mit køkken 

Den gamle måne 
skinner gennem nattens grene 
lyser vemodigt 
og virker så alene 
Men måske er det mig 
Der halvfuld af længsel 
Mærker mit rustne hjerte 
Hænge i sit hængsel 

Og slet ikke månen
Som gør som måner skal gøre 
Så vemodigt alene 
Midt i natten og den ellevte time 

Men måske er det mig
Der halvfuld af længsel 
Mærker mit rustne hjerte 
Hænge i sit hængsel 

og slet ikke månen
som gør som måner skal gøre 
Så vemodigt alene
Midt i natten og den ellevte time 
Så vemodigt alene 
Midt i natten og den ellevte time 
Så vemodigt alene 
Midt i natten og den ellevte time

Gå ikke min dør forbi

I denne måneløse nat
Hvor myggene danser 
Og uglerne tuder i mosen 
Nu hvor nattens melodi 
Hyler ensomt indeni 
Gå ikke min dør forbi 

I denne før omtalte nat 
Med fugle på taget 
Og ellers ikk´ nogen hjemme 
Mit ur er gået i stå 
Min sjæl er mørkeblå 
Mit håb er hullet som en si 

Gå ikke min dør forbi 
Gå ikke min dør forbi 
GÅ IKKE MIN DØR FORBI 

Og nu i dette for vort land 

Så regnvåde mørke
Hvor lyset har svært ved at lyse 
Her hvor le melankoli 
Er som en epidemi 
Gå ikke min dør forbi 

Gå ikke min dør forbi 
Gå ikke min dør forbi 
GÅ IKKE MIN DØR FORBI 

Gå ikke min dør forbi 
Gå ikke min dør forbi 
GÅ IKKE MIN DØR FORBI 

Hvis det virkelig skulle ske
Du alligevel ska den vej 
Og kører igennem mit kvarter 
Vil jeg lade klokkerne ring´ 
Og propperne spring´ 
Og elske du kommer her 

Gå ikke min dør forbi 
Gå ikke min dør forbi
GÅ IKKE MIN DØR FORBI 

Gå ikke min dør forbi 
Gå ikke min dør forbi 
GÅ IKKE MIN DØR FORBI

Det ved Gud

Hængepilen hænger ud over Sankt Jørgens Sø
En stynet strejfer stirrer på en shnauzer 
Som giver sig til at gø 
Det er sidst på dagen i september 
Solen hænger også ud 
Der er ro på lægterne 
Alt er godt 
Alt er godt 
Det ved Gud 

Fiskehejren står og overvejer seriøst 
At skifte fra det ene ben til det andet 
Men vender sig nervøst 
Da en svane lander brusende på vandet 
Og spreder sine vinger ud 
Mens gærdesmutten fløjter at 
Alt er godt 
Alt er godt 
Det ved Gud 

Med dig i tankerne og i det store hele
Ånder jeg frit og lettet op 
I denne min stund 
Der ved jeg jorden er rund 
Atter i vater 
Atter i vater 
Atter i vater 
Det ved Gud 

Scroll to Top